Nogen vil gerne, nogen vil ikke. Nogen siger "ja", mens andre siger "nej". Vil man konfirmeres eller nonfirmeres?
Jeg har valgt at blive konfirmeret. Ikke kun fordi de fleste andre fra min klasse gør det, eller fordi det ville være det mest sandsynlige, selvom jeg dog fra starten godt vidste at det var det jeg skulle når jeg blev større. Nogen bliver konfirmeret bare fordi alle andre gør det, og fordi det er noget deres mor og far gerne vil have at de skal. Så er der dem der bliver konfirmeret fordi de er meget troende, også er der dem, ligesom mig, som gør det fordi de måske tror på at der er mere mellem himmel og jord en man tror. Det er det jeg tror på. At der måske sidder en gammel mand eller noget oppe i himlen ved jeg ikke lige, men der er noget deroppe som vi ikke kender til. Det var allerede et år før at jeg begyndte at tænke på konfirmationen, men dog først i november/december at vi begyndte at planlægge sådan for alvor. Lokaler, invitationer, hvem skal med, og hvem skal ikke, og så selvfølgelig kjolen. En af de vigtigste ting, for piger altså. Jeg tror pigers værste mareridt ville være hvis kjolen blev ødelagt lige for man skulle i kirken - puha! Så er der jo slevfølgelig også dem der vælger at blive konfirmeret i jeans og en t-shirt, måske fordi de ikke kan lide at være så "formelle" eller måske bare godt kan lide at skille sig lidt ud. Og det med at skille sig ud, det er vel også lidt en del af det med konfirmationen. Alle ens gæster er kommet kun for din skyld. Kun for at se dig. Det er dig der er midtpunktet og alle ser på dig - det er kun dig og kun din dag. Det må være sjovt at have sådan en dag. Det har man jo selvfølgelig også lidt til en fødselsdag, men konfirmation er bare noget andet. Det er meget større og det sker kun én gang i livet, der hvor man går fra at være barn, og starter vejen mod de voksnes liv. Det bliver en stor dag, og jeg kan ikke beskrive hvor meget jeg glæder mig, det er helt vildt. Lige nu er der kun... 24 timer til jeg står i kirken og skal give mit "ja" til præsten - det bliver bare SÅ fedt!
- Mia
Ingen kommentarer:
Send en kommentar